En flisevæg i et badeværelse er en flade. En flisevæg i et køkken er et bånd, og et bånd er sværere. Det er sjældent mere end 50-60 cm højt, det bliver afbrudt af stikkontakter, en emhætte og et vindue, og det står i øjenhøjde for enhver, der laver mad. Alt det, der kan gemmes ved gulvet i et badeværelse, står lige for her. Derfor bliver et køkkenbånd afgjort, før den første flise bliver sat.
Højden er den første beslutning
Afstanden mellem bordplade og overskabe bestemmer alt det andet. Er den 50 cm, og flisen er 10 cm høj med 2 mm fuge, går det op i fem rækker med en skæring på ingenting. Er den 54 cm, ender du med fem hele rækker og en strimmel på godt 3 cm øverst, og den strimmel står i øjenhøjde hele køkkenet igennem.
Der er tre veje ud af det, og de skal vælges før, ikke efter. Man kan vælge et flisemål, der går op i den højde, køkkenet faktisk har. Man kan lægge forskellen i fugebredden, hvis den er lille nok til at kunne fordeles over fem fuger uden at nogen ser det. Eller man kan lægge skæringen nederst, hvor bordpladen og en fugestreng skjuler den, i stedet for øverst under skabene, hvor den ligger frit. Vi måler derfor højden på flere steder langs rækken, inden fliserne bestilles, for et køkken er sjældent lige højt i begge ender.
Når der ikke er overskabe
Står der ingen overskabe, forsvinder den øvre kant, og så skal båndet selv bestemme, hvor det slutter. En fri overkant midt på væggen ser tilfældig ud, hvis den ikke flugter med noget. Vi lader den derfor følge en linje, der allerede findes i rummet: overkanten af et vindue, underkanten af et skab i den anden ende, eller den højde emhætten sidder i. Så læses kanten som en beslutning i stedet for som et sted, hvor fliserne slap op.
Stikkontakterne bestemmer udsætningen
I et badeværelse sætter man ud efter rummet. I et køkken sætter man ud efter forhindringerne. En stikkontakt midt i en flise er let at skære og ser rolig ud. En stikkontakt, der rammer en fuge, skal skæres i to fliser, og så står der en kant i fugen, som aldrig bliver helt lige. Rammer den et hjørne, hvor fire fliser mødes, skal der skæres i alle fire.
Derfor lægger vi kontakterne ind i udsætningen, inden vi finder startlinjen. Er der to eller tre kontakter på samme række, kan de sjældent alle havne midt i en flise, og så handler det om at få flest muligt til det og lade den sidste ramme et sted, hvor skæringen bliver ren. Er kontakterne endnu ikke sat, når vi kommer, er det den bedste dag at flytte dem på: et par centimeter til den ene side koster ingenting, før væggen er lukket.
Fra vores egne opgaver
Bag kogepladen og op om emhætten
Feltet bag kogepladen er det sted, hvor båndet bliver højere end sig selv. Det går typisk op til emhætten, og dermed skifter både højden og bredden midt i rækken. Det er også det sted, folk kigger mest på, fordi der er noget at kigge på: en emhætte, en fondsflise, et skifte i mønster.
To ting afgør, om det felt kommer til at se rigtigt ud. Fugelinjerne skal fortsætte ubrudt fra båndet ved siden af og op i feltet, ellers står der to gitre, der ikke passer sammen. Og emhættens kant skal møde en hel flise eller en bevidst skæring, ikke en tilfældig strimmel. Vi måler derfor emhætten ind, før udsætningen låses, og hænger den helst op først, så vi fliser op til noget, der sidder fast, i stedet for til et mål på en tegning.
Vil du bryde mønsteret her, er det stedet at gøre det. Et skifte fra lige forbandt til sildeben, eller et andet format i netop det felt, læses som et valg, når det står bag kogepladen. Det samme skifte midt på en fri væg læses som en fejl. Mere om, hvordan vi arbejder med den slags flader, står under mønstrede fliser.
Hvor båndet stopper i enderne
Et bånd, der bare holder op midt på en væg, ser uafsluttet ud. Der er tre måder at lukke det på. Det kan følge bordpladen og stoppe præcis, hvor den stopper, hvilket er den roligste. Det kan føres helt ind i et hjørne, så kanten forsvinder. Eller det kan lukkes med en kantprofil, hvis der ikke er noget naturligt at stoppe ved.
Den skårne kant er det, der afgør indtrykket. En keramisk flise har en glaseret forkant og en rå bagside, og skærer man den på tværs, ligger den rå kant frit. Derfor bliver enden enten geret, lukket med en profil eller lagt ind i hjørnet, hvor den ikke ses. Hvilken af delene der passer, afhænger af flisen: en tyk flise med mørk skærv kan ikke det samme som en tynd, hvid. Vi tager det op ved opmålingen, ikke på dagen. Hvad de forskellige materialer kan, står under natursten eller keramiske fliser.
Fugen skal kunne tåle et køkken
Et køkken er den vådeste tørre væg i huset. Der kommer fedt fra panden, damp fra gryderne og vand fra vasken, og det bliver tørret af igen og igen. En fuge i et køkken bliver altså slidt på en anden måde end en fuge i et bad: den bliver ikke oversvømmet, den bliver vasket.
Det taler for en fuge, der ikke suger, og for en farve, der ligger tæt på flisens. En hvid fuge mellem hvide fliser ser rent ud den første måned og viser hver eneste stænk bagefter. En fuge et par nuancer mørkere end flisen holder udtrykket længere, uden at gitteret træder frem. Ved vasken og langs bordpladen er der desuden en bevægelsesfuge, ikke en cementfuge: de to flader arbejder forskelligt, og en hård fuge dér revner. Hele afvejningen af farve og bredde står i guiden om fuger.
Rækkefølgen med køkkenet
Spørgsmålet kommer hver gang: skal fliserne op før eller efter køkkenet? Svaret afhænger af, hvem der laver hvad.
- Bordplade først, så fliser. Det er den almindelige. Fliserne lægges ned på pladen og lukkes med en fuge, og der bliver ingen springende afstand mellem plade og flise. Til gengæld skal pladen være færdig og målt, før vi kan sætte i gang.
- Fliser først, så bordplade. Bruges, når pladen skal skæres efter væggen, fx en massiv plade mod en skæv væg. Så skal fliserne føres et stykke ned bag pladen, ellers står der en stribe uflislet væg, hvis pladen ender en centimeter lavere end regnet.
- Overskabe efter fliser. Næsten altid. Skabene skal kunne skrues i væggen gennem flisen, og en flise, der bores i bagefter, kan revne, hvis der ikke bores rigtigt. Vi aftaler ophængspunkterne på forhånd, så der ikke skal bores i en fugekrydsning.
Skal gulvet også skiftes i samme omgang, lægger vi det, før båndet sættes, og fører fugelinjerne fra gulvet med op i væggen, hvor det kan lade sig gøre. Hvordan vi lægger gulve, står under gulvfliser og klinker, og selve ydelsen med flisevæg i køkkenet ligger under køkken-flisevæg.
Skal vi måle dit køkken op?
Et køkkenbånd er en lille opgave med mange beslutninger, og de fleste af dem skal tages, inden fliserne bestilles. Vi kommer forbi og måler op gratis, og du får en fast pris på skrift bagefter. Ring på 71 96 93 94 eller skriv via kontaktsiden. Du får svar inden 2 timer i åbningstiden. Færdige køkkener og badeværelser fra rigtige opgaver ligger under projekter.
